Odsherred Byråd har erhvervet Tinghuset på den mest prominente og centrale plads i Nykøbing, nemlig Holtets Plads 1 over for den tidligere amtstuegård og ved siden af den tidligere latinskole og med kirken som genbo. Efter istandsættelse og renovering er Visit Odsherred – turistbureauet – og Odsherred Erhvervsråd nu flyttet ind, for i samarbejde at understøtte den nye erhvervspolitik med Udvikling Odsherred som fælles organ at sikre udviklingen af leverandør- og oplevelsesvirksomheder.

- Vi ser placeringen under samme tag for erhvervs- og turistråd som en både afgørende forudsætning for, at kommunens nye erhvervspolitik og Udvikling Odsherreds arbejde skal kunne lykkes. Vi vil kunne opnå en tæt dialog, sparring, erfaringsudveksling og synergi ved at have de to virksomheder under samme tag, siger borgmester Thomas Adelskov.

Tinghuset er opført i 1868 som Råd-, Ting- og Arresthus af arkitekten N. S. Nebelong. Den smukke og i dag fredede bygning rummer to etager samt tagetage på 614 kvadratmeter bebygget areal på en 2043 kvadratmeter grund. 1. salen skal indrettes til turistbureau med kundeekspedition og mødelokaler, mens stueplan forbeholdes erhvervsrådet, der vil kunne genanvende de gamle celler, der er indrettet som hotelværelser.

Kig forbi - og studer ved selvsyn den flotte restaurering af de smukke rum.

Af Peter Haugaard, Odsherred Kommune

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Følgende er skrevet af Kurt Sørensen:

DET GAMLE RÅDHUS

Bygningen midt i Nykøbing, der i dag rummer turist- og erhvervskontorer, blev i 1868 opført som byens Råd-, Thing- og Arresthus. Det var efter byens forhold en statelig bygning, anderledes i udtrykket end de øvrige huse og gårde i den lille købstad. Det var som om en ny og moderne tid havde meldt sin ankomst. Arkitekten bag den var N S Nebelong, professor i bygningskunst og stadsbygmester i hovedstaden, der havde givet tegning til en række andre offentlige bygninger rundt om i landet.

Allerede ude fra måtte den nye bygning dengang have udtrykt en frygtindgydende myndighed, løftet over gadeniveau og med et antal trapper, som var helt uvante for byens borgere. Havde man ærinde hos øvrigheden og steg op af sådanne trapper, sank man på samme tid ned i frygt og bæven for hvert trin man tog. Her var jo både byfoged, betjent, domstol og truende fængselsceller i underetagen.

I forvejen var netop denne del af byen løftet ud af dagligdagen. Ikke blot lå ved Holtets plads kirken, Guds hus, men også Kongens gård ret over for rådhuset, som Christian VIII havde erhvervet i 1840 som opholdssted under jagterne i Odsherred. Efter kongens død var her indrettet kontorer for den kongelige godsinspektør, der bestyrede hele herredets krongods, og få år senere blev tillige indrette postkontor i samme gård, der også tjente som endestation for dilligencen. Og ved siden af det nye rådhus lå den ti år ældre Betalingsskole. Pladsen var købstadens officielle midtpunkt.

Planerne om et nyt rådhus havde luret længe, og de første tegninger var fremkommet 1845 til en bygning der skulle afløse det hidtidige rådhus på Torvet fra 1806, som foruden rådstuen også rummerede arrest og sygestuer (vist mest for delirister og sindssyge) samt remise for byens brandsprøjte. Denne bygning var tegnet af kgl bygningsinspektør og hofbygmester Boye Magens, dog så slet bygget at den snart blev brøstfældig og måtte erstattes af et bedre byggeri 

Og før denne bygning blev opført, havde byens rådhus med arrest ligget på hovedgaden (Algade 35), sådan som det fremgik af bykortet til Resens Altas fra 1670erne - et bindingsværkshus, der i slutningen af 1700-tallet måtte beskrives som "rådstuen er elendig og fængslerne over al måde slette; her sad tvende maleficantere som klagede jammerligt over snævert rum og fugtighed", så stiftsamtmanden over for kancelliet foreslog et nyt arresthus i købstaden.

Med det nye Råd-, Thing- og Arresthus i 1868 løstes alle problemer. Det hele blev samlet under samme tag, styret af byens borgmester. Borgmesteren ledede ikke kun byrådets forhandlinger og iværksatte dets beslutninger, men styrede også byfogedkontoret med politi- og anklagemyndighed og indtog selv sædet som forhørsdommer. Herfra udgik en vidtstrakt og næsten enevældig myndighed i hele herredet.

Man kan diskurere i hvilken grad bygningens udformning skyldtes arkitekten N S Nebelong. Som nævnt forelå allerede i 1845 en tegning til et nyt rådhus, udført af arkitekten Jens Paul Jacobsen, der viste selvsamme bygning og planløsning som det hus der står i dag. Den eneste ændring der var sket i forhold til den oprindelige tegning var, at rådhuset var blevet forlænget med et ekstra vinduesfag i begge ender og at de nedre vinduespartier var øget i højden. Den udvendige trappe til hovedindgangen var på tegningen dobbelt sidevendt, på den færdige bygning frontal. Iøvrigt var tegningen fra 1845 næsten identisk med samme arkitekts tegning til et rådhus i Nykøbing Mors, som opførtes 1846-47. 

Når denne arkitekt ikke selv kom til at stå for opførelsen af rådhuset i Nykøbing Sjælland, skyldtes det hans død i 1852. Og formentlig pålagde bygherren (som havde opbevaret hans tegning i byrådsarkivet) den nye arkitekt J S Nebelong at følge J P Jacobsens originale forlæg, som altså blev til den nuværende sen-klassisistiske bygning. Med sin arkitektoniske udformning hører den til landets værdifuldeste, fastslog man i værket Danmarks Tinghuse fra 2006.

Også indvendig fulgtes originaltegningernes disponering og anvisninger nøje. I bygningens forhenværende smukke rådstue eller byrådssal, hvor lyset gennem høje vinduer falder ind fra både øst- og vestsiden, afsattes med sirlig skrift plads for kongens buste. Man ser den fremdeles på sin plads en niche, visende Christian IX, hvis monogram også er opsat over rådhusets indgangsdør. Gibsafstøbningen var en gave fra kunstneren Nielsine Petersen, som stammede fra Nykøbing og i sin kunstneriske løbebane blev en slags hofbilledhuggerinde, der bl.a skabte en række buster af den kongelige familie omkring 'Europas svigerfar'.