Efter ”utallige opfordringer” fra vores børn Astrid og Christian, prøver jeg nu at fortælle hvad jeg kan komme i tanke om, om ”Huset ” og mig.

 

I dette afsnit vil jeg fortælle om hvordan vi gennem årene har indrettet os på arealerne uden om HUSET.

 

I mange år efter Huset blev bygget, var der sand rundt om det, hvilket gjorde, at der skulle ferniseres overalt og helst hver sommer, et kæmpe arbejde. Nu er det nemmere, da græs og vilde urter, bl.a. Engelsk Græs, har fået overtaget.

 

Samtidig med at Huset blev bygget, blev der plantet tre rækker fyrretræer hele vejen rundt om grundene, der er nogle få tilbage, men de fleste er fældet pga. deres gevaldige vokseevne.

 

For at markere indkørslen til Huset ,blev der lagt en sten, hvorpå min far huggede navnet HUSET. Det blev hugget med trekantede mejsler, så der er relief i bogstaverne, hvilket min far senere lærte mig, så jeg kunne lave en gravsten til naboens hund, Tjavs!

 

Til at begynde med var der to indkørsler til Huset, en til køkkensiden og én til forsiden af Huset. Den til køkkensiden blev hurtigt nedlagt og beplantet, så vi siden ”kun” har haft een indkørsel.

 

Samtidig med opførelsen af Huset, blev der bygget en træveranda ved væggen op til stuen mod vest, til højre for døren. Den var med høje trævægge og malet i svenskrød og med små vinduer hele vejen rundt, der sad vi tit som børn og legede. Da den var ved at gå til, byggede min far i maj 1959 en ny på den modsatte væg, i gasbeton og derpå stænkpudset, ligesom resten af huset. Den er der stadig og især forår og efterår, samt i regnvejr, nyder vi at sidde der, lidt ude og dog alligevel inde.

 

Da der blev foretaget udgravning til Huset, blev sandet lagt i en vold langs med Huset på køkkensiden og ovenpå blev der plantet fyrretræer. Mange år senere fjernede min far volden og træerne, nu var der ikke brug for læ mere, da beplantningen rundt om var vokset godt op. Volden blev spredt ud på et stort stykke så man i dag ikke mærker nogen niveauforskel.

 

Til at begynde med blev der plantet Syrener langs køkkensiden, men de voksede meget hurtigt og blomstrede oppe ved stråtaget, derfor blev de udskiftet med Rhododendron, der trives meget fint på det sted. Vi klipper dem jævnligt ned, og de kommer trofast igen med et væld af blomster, nogle af sorterne, de mørkeblå, stammer fra min mors bror fra Laugesens Have ved Videbæk.

 

I 1957 solgte mine forældre en grund fra til Esther Høst-Madsen. Den tredjedel, der er længst væk fra stranden, så nu er der to af de oprindelige tre grunde tilbage. Huset er placeret over skel, så der kan/skal aldrig udstykkes mere. Fru Høst-Madsen var datter af mine forældres naboer på Hjemmevej. De byggede et pænt sommerhus af gasbeton på grunden og i dag har fru Høst-Madsens nevø overtaget stedet. Da vi har undgået at sætte hegn op, bemærker man ikke at den østlige del ikke er vores mere.

 

Medens de byggede, overnattede familien ofte hos os. Jeg husker at vi om aftenen ofte legede en leg, som hr. Høst-Madsen opfandt, pudeleg, hvor man flyttede en sofa pude ved at lade den glide hen over spisebordet, kun ved at flytte den med hovedet.

 

I 1999, da vi havde den kraftige storm, væltede 29 store træer. Det gav meget arbejde og megen brænde, heldigvis fik vi en flink mand til at save det meste op, og derefter en anden til at findele de store rødder, der pludselig stod som flotte figurer op af jorden. Hvis man tror at en naturgrund kan ”passe” sig selv, tager man meget fejl. Der kommer utrolig mange, selvsåede træer og det er ikke altid de har stillet sig der, hvor det er bedst. Det nemmeste er at gå rundt hele året og fjerne eller flytte dem, medens de er små.