Grundejerforeningens rolle, når sommerhuset skifter ejer

Der bliver handlet fritidshuse som aldrig før. Enten kommer der helt nye ejere eller også er der tale om et generationsskifte i det gamle, sorte bjælkehus. Nye tider og nye skikke siger man, men en gang imellem kan det være en fordel for både den nye ejer og dennes nabo, at man stikker en finger i jorden og lære stedets ånd og omgivelser at kende, inden man tager de store beslutninger om forandring.
Det er sjældent i ond tro, men snarere på grund af manglende viden eller situationsfornemmelse, at man kommer i miskredit som ny ejer af huset i de smukke omgivelser. Lad mig nævne et par eksempler, som sikkert kunne være undgået med de rette kontakter, inden de blev sat i værk.

Uheldige eksempler
En køber af et hus på en lynggrund tæt ved stranden ønsker at bygge til huset. Byggefirmaet anbefaler at køre den sandede og stenene jord fra udgravningen og ”muldafrømningen” væk. Men hvad nu med lyngen, som forsvandt? Ejeren søger råd om at genskabe lynggrunden hos plantekyndige, som foreslår at der køres muldjord på grunden. Der bliver kørt to læs muldjord ud på den bare sandbund og frem vokser alverdens vilde planter fra mark og have. Enhver mulighed for at få lyngen til at overleve i konkurrence med alle disse vækster er håbløs. Et sted på grunden, hvor der er gravet en ledning ned, spirer lyngen dog villigt allerede samme år, som der er vendt op og ned på jorden her. Hvilket tydeligt viser, at det rigtige havde været at udlægge den oprindelige jord igen og blot vente et par år på at den naturlige vegetation igen spirede frem.

Et andet eksempel er en ny ejer, som fjerner den gamle randbeplantning af buske for at opsætte et plankeværk i stedet. Da plankeværket er indkøbt og halvt sat op, bliver han gjort opmærksom på at der er en deklaratione som forbyder plankeværker og lign. udover 10 meters længde omkring terrasser og mellem udhuse. Han fjerner hurtigt plankeværket og planter efter rådføring med grundejerforeningen en ny randbeplantning.

Flere steder opføres store jordvolde som værn mod støj og indsigt. Volde, som er så store, at de helt ændrer områdets topografi og må betragtes som terrænændring, hvilket i mange tilfælde også er ulovligt. I hvert fald sender de et negativt signal til de mennesker som bor og færdes i området og har kunnet leve uden behov for sådanne volde.

Idéer til dialog
Såfremt grundejerforeningen kan skabe kontakt med de nye ejere straks efter overtagelsen, kan disse og andre uheldige tilfælde afhjælpe mange af problemerne.

  • En velkomstpjece udleveret af sælgeren, ejendomsmægleren eller tilsendt den nye ejer kan informere om forholdende i området
  • Oversigt over hvilke fredninger, klausuler eller vedtægter, der gælder for området
  • De seneste referater fra foreningens møder
  • Kommunens pjece ”Vejledning om naturpleje i sommerhusområder”
  • Evt. materiale om grundejerforeningens område, f.eks. ”Takt og Tone i … Grundejerforeningen”, ”10 gode råd om hus og grund” eller lign. skrifter, udarbejdet i eget regi.

Den nye ejer kan kontakte naboerne og give udtryk for hvordan man ønsker at indrette sig på grunden. Måske kan man allerede ved denne kontakt få ideer til grundens indretning, som begge parter kan få glæde af.

  • Er der en idé i at skabe ekstra beplantning mellem terrasser, udhuse og parkeringsareal?
  • Kan der skabes et længere kig ind over ubenyttede områder af grunden til fælles fornøjelse, så man kan se rådyr på en lysning, mose, lyngareal eller en lille holm af træer?
  • Er der træer på egen grund eller naboens, som med fordel kan fældes inden der evt. bygges til eller om? Der er lige så ofte træer man synes er smukke og som ikke bør fældes som der er træer, der tager aften- eller morgensolen.
  • Kan det være en fordel at lave et fælles gæsteparkeringsområde og fælles afskærmning af skraldestativer?
  • Hvem bruger man til at fælde træer og bortkøre affald?
  • Hvem har forstand på at pleje lyng eller kan fortælle, hvad der gror på grunden og hvordan den kan passes?

Med den rette kommunikation kan man være med til at bevare og udvikle områdets særegne natur og landskab samt ikke mindst et godt naboskab.

Velkommen til Odsherreds natur og kultur.

Af naturvejleder Jørgen Stoltz – Silva Danica

Billedtekster: (Billederne vil snarest blive bragt)
1) Der blev ikke meget tilbage af den oprindelige natur og landskab efter byggeriet og det er en skam, når naturen på grunden og i området er en vigtig del af herlighedsværdien. Sammenlignet med billedet øverst i artiklen, som  er et eksempel på et smukt beliggene, tidssvarende fritidshuse i harmoni med det omgivne landskab. Farvevalg, materialevalg, tagflader og indpasning af opholdspladser er velovervejet.

2) En meget uskøn løsning på skelmarkering. Sådanne jordvolde ses i stadig stigende grad forurene den landskabelige opfattelse af et område.

3) Så smukt har man i over 200 år kunne lave skelmarkering og hegn mod indtrængning af husdyr. Kun et dige med tæt beplantning har været nødvendigt.